Nej, det er faktisk ikke vildt cool, at råbe “Parkour!” med hænderne i vejret, efter man har forceret en parkbænk og lavet en kikset faldelanding foran tilfældige forbipasserende. Det kan jeg nu ærligt bekræfte…
Det, at jeg følte behovet for udråbet i første omgang, vidner om, at jeg ikke selv var særlig sikker på, om det kunne opfattes som Parkour, det jeg lavede…
Jeg har sat mig som mål, at jeg vil begynde at lære parkour her i 2018.6
Bare fordi det ser blæret ud, når man lige napper en 3 meter lodret væg med et lille tilløb og et spring…
…njaaaah, så ikke helt derfor:0D
Men det skal siges, at jeg har aldrig kunne holde en motionsaftale med mig selv og har altid nægtet at bidrage til fitnesscentrenes massive profitter.
Jeg har i meget korte perioder forsøgt med løb, mountainbike, Wii Fit, div. øvelser: mavebøjninger, armbøjninger osv. fordi jeg har følt, at jeg BURDE. Og jeg er muligvis ved at have lært, hvor LIDT det nogen sinde kan blive en motivator.
Men jeg er i midlertid blevet bevidst om, jeg nok ville have gavn af jævnlig motion, OG at jeg tilhører en personlighedstype, som helst skal koble formål sammen med handling, før jeg har lyst til at gøre noget og gøre det til en vane.
Så jeg nu går jeg til Parkour:D Og indtil videre lever det op til mine forventninger mht. hvordan det føles. Det udfordrer min komfortzone på flere fronter:
- Det er jo lortehårdt
- De andre er LANGT bedre end mig
- Mine moves er ikke for kønne
- Og det gør NAS at lande forkert
Al begyndelse er svær, I get that, men jeg kan da mærke fremskridt. Ikke dermed sagt, at jeg har nogen form for flow overhovedet – tværtimod kan det nok bedst sammenlignes med en, der prøver at drible med en amerikansk fodbold.
Men så snart man forsøger sig med nye læringsudfordringer, danner hjernen nye forbindelser og styrker gamle, samtidig med, at man løftes op af de små successer undervejs.
Jeg er mest interesseret i, at høste frugten af den mindfulness det er, at dyrke Parkour, og DET er fordele, der kommer mig til gode mange andre steder end bare under træningen;
- Bedre kropsbevidsthed
- Større selvtillid
- Bedre balance
- Større perspektiv
- En følelse af accept og fællesskab
Sport, spil, hækleklubber, musikforeninger, religion osv. har de helt særlige egenskaber, at de kan få mennesker til at føle sig som en del af et større fælleskab, skabe formål i livet og give identitet til den enkelte.
Og hvis man tænker, om det nu også kan være nødvendigt, at lille Oliver skal dyrke kampsport, for at kunne forsvare sig overfor de større drenge, så glem det evt. voldelige aspekt et øjeblik og overvej, om ikke en rankere, stoltere og mere målrettet Oliver, måske bliver betragtet som et mindre potentielt moppeoffer fremover.