Kategori: Ikke kategoriseret

Mange gode sange kan spilles med de samme 4 simple akkorder:

C-G-Am-F

1. Vælg sang – (Mit udgangspunkt var U2 – With or without you)
2. Udskriv/tegn et chord chart – LINK
3. Markér de valgte akkorder tydeligt på papiret
4. Lær fingersætning udenad – (Uden særlig fokus på rene toner i første omgang)
5. Træn skift frem og tilbage mellem de samme 2 akkorder igeng og igen
6. Udvid over tid til hele rundgangen

Tips:

1. Klip neglene på venstre hånd tæt
2. Lær Capo-grebet og træn det hver dag – LINK
3. Hav guitaren stående/hængende fremme

Nej, det er faktisk ikke vildt cool, at råbe “Parkour!” med hænderne i vejret, efter man har forceret en parkbænk og lavet en kikset faldelanding foran tilfældige forbipasserende. Det kan jeg nu ærligt bekræfte…

Det, at jeg følte behovet for udråbet i første omgang, vidner om, at jeg ikke selv var særlig sikker på, om det kunne opfattes som Parkour, det jeg lavede…

Jeg har sat mig som mål, at jeg vil begynde at lære parkour her i 2018.6

Bare fordi det ser blæret ud, når man lige napper en 3 meter lodret væg med et lille tilløb og et spring…

…njaaaah, så ikke helt derfor:0D

Men det skal siges, at jeg har aldrig kunne holde en motionsaftale med mig selv og har altid nægtet at bidrage til fitnesscentrenes massive profitter.

Jeg har i meget korte perioder forsøgt med løb, mountainbike, Wii Fit, div. øvelser: mavebøjninger, armbøjninger osv. fordi jeg har følt, at jeg BURDE. Og jeg er muligvis ved at have lært, hvor LIDT det nogen sinde kan blive en motivator.

Men jeg er i midlertid blevet bevidst om, jeg nok ville have gavn af jævnlig motion, OG at jeg tilhører en personlighedstype, som helst skal koble formål sammen med handling, før jeg har lyst til at gøre noget og gøre det til en vane.

Så jeg nu går jeg til Parkour:D Og indtil videre lever det op til mine forventninger mht. hvordan det føles. Det udfordrer min komfortzone på flere fronter:

• Det er jo lortehårdt
• De andre er LANGT bedre end mig
• Mine moves er ikke for kønne
• Og det gør NAS at lande forkert

Al begyndelse er svær, I get that, men jeg kan da mærke fremskridt. Ikke dermed sagt, at jeg har nogen form for flow overhovedet – tværtimod kan det nok bedst sammenlignes med en, der prøver at drible med en amerikansk fodbold.

Men så snart man forsøger sig med nye læringsudfordringer, danner hjernen nye forbindelser og styrker gamle, samtidig med, at man løftes op af de små successer undervejs.

Jeg er mest interesseret i, at høste frugten af den mindfulness det er, at dyrke Parkour, og DET er fordele, der kommer mig til gode mange andre steder end bare under træningen;

• Bedre kropsbevidsthed
• Større selvtillid
• Bedre balance
• Større perspektiv
• En følelse af accept og fællesskab

Sport, spil, hækleklubber, musikforeninger, religion osv. har de helt særlige egenskaber, at de kan få mennesker til at føle sig som en del af et større fælleskab, skabe formål i livet og give identitet til den enkelte.

Og hvis man tænker, om det nu også kan være nødvendigt, at lille Oliver skal dyrke kampsport, for at kunne forsvare sig overfor de større drenge, så glem det evt. voldelige aspekt et øjeblik og overvej, om ikke en rankere, stoltere og mere målrettet Oliver, måske bliver betragtet som et mindre potentielt moppeoffer fremover.

Hvad? Skulle jeg sætte mig i lotusstilling og tænke på mit åndedræt i jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid?
Er det ikke kun for hippier og yogahold?

Altså ok, det er jo ikke sådan, det lader til at føre til misbrug af alkohol eller andre euforiserende stoffer med sig…
Og det er jo heller ikke sådan, jeg ikke kan finde 15-20 minutter til det, i løbet af dagen.

Jeg har i hvert fald hørt om det, at meditere i mange år.
Så hvorfor skulle jeg blive 38 år gammel, før jeg begyndte på det?

GRUND NR. 1. Jeg aner ikke, hvad det skal til for? Hvad går det overhovedet ud på?

GRUND NR. 2. Det er flovt! Tænk, hvis jeg bliver opdaget og gjort til grin!

GRUND NR. 3. Jeg ved slet ikke, om jeg kan finde ud af det?

GRUND NR. 4. Jeg kunne aldrig få mine ben i sådan en stilling – og hvis det lykkes alligevel, så aldrig ud af den igen!

…

GRUND NR. 117. Jeg kan vælge at lave en HVILKEN SOM HELST ANDEN aktivitet i stedet for!

Men når det bliver nævnt i flere af de podcasts og bøger, jeg lytter til og læser, er der vel ingen undskyldning, for ikke at prøve det i en periode – i det mindste så for at udelukke det, som en mulighed for mig.

Og her er så grundene til, hvorfor jeg fortsatte og gør det den dag i dag:

GRUND NR. 1. Fordelene bliver overraskende mærkbare i det daglige, hvilket jeg vil forklare nærmere nedenfor

GRUND NR. 2. Jeg kan vælge at bruge guidet meditation, hvor jeg lytter til instrukser, der leder min opmærksomhed for mig

GRUND NR. 3. Jeg kan lære de flotte meditationsstillinger senere og bare sætte mig i sofa, stol eller på gulvet op ad en væg indtil da

GRUND NR. 4. Jeg behøver ikke at søge nogen form for trancelignende tilstand

…

GRUND NR. 117. Jeg bestemmer selv tid, sted og varighed; om morgenen før familien vågner, i frokostpausen, holdende for rødt lys, i supermarkedskøen, på hundelufteturen osv.

Sådan mediterer jeg 10-30 minutter i frokostpausen på arbejdet:

Finder et uforstyrret sted at sidde
Slukker lyset
Telefonen på FLY
Alarm sat til 1 min før pause slutter
Lukker/evt. dækker øjnene
Trækker vejtet dybt og langsomt
Fokuserer på åndedrættet og fornemmelsen ved det
Når jeg opdager at tankerne er begyndt at vandre, forsøger jeg at vende tilbage til åndedrættet

Sådan mediterer jeg 10-120 minutter på hundeturen:

Varsler familien om turens forventede varighed
Telefon og alt andet lommeindhold pånær lorteposer bliver hjemme
Selen på Chili
Venter til hun sidder ned og kigger op på mig (ItsYaChoice-træning(IYC) fra Susan Garett), før vi går ud af døren
Stopper og øver IYC de første par minutter, så hun husker at vi ikke kommer fremad, hvis hun trækker
Går i et jævnt tempo
Stopper efter behov ved snusning m.m. og øver kun IYC, hvis hun bliver distraheret
Blikket så langt frem, jeg kan
Forsøger at tage dybe vejrtrækninger og ind imellem, at holde vejret så længe jeg kan, både ude og inde
Når tankerne vandrer, forsøger jeg at slippe dem igen og vende tilbage til åndedrættet

Sådan lyn-mediterer jeg:

Dagligt får man, ofte mere eller mindre modvilligt, sekunder og minutter foræret, som man må bruge helt, som man selv ønsker

Ved rødt lys, i en kø, imens datteren tager flyverdragt på, på “vent” hos YouSee osv.

Jeg forsøger at huske enhver af de her små lejligheder, kan benyttes til at være opmærksom på mit åndedræt og observere mine tanker komme og gå

Her er, hvad jeg har fået ud af at meditere over længere tid:

Jeg har lært, at det, at blive opmærksom på sine tanker og erkende, at de ikke er andet end tanker og at man ikke behøver at identificere sig med dem alle sammen, kan være ret så befriende.

For det betyder, at den dårlige samvittighed, jeg har pga. en evt. negativ indskydelse eller reaktion, kan få fri.

Jeg træner altså mit sind til bedre at fange situationer, inden de kulminerer i negative udbrud eller skænderier.

Nogle gange forebygges de helt, fordi jeg har omformuleret en kritisk tilbagemelding til en mere konstruktiv åbning.

Og mine svar til negativ feedback, kommer oftere fra et roligere og mere empatisk sted.

Her er de forskellige værktøjer og resourcer, der har hjulpet mig igang:

The Art Of Charm podcast interview med Dan Harris fra 10% Happier, meget cool og ærligt indblik for den skeptiske

10% Happier Website og App download

Bulletproof Radio podcast interview med en Zen Buddistisk præst, også meget cool og med en god og simpel introduktion

Tak for din opmærksomhed og god fornøjelse!